Aktiviteter og Resultater

Her finder du løbende beskrivelser af aktiviteter og resultater

(Bogmærk eller del)

 


 

 

Damvad har evalueret projektet "Agro Valley Denmark": Du kan downloade dokumentet hér.

 

 


 

 

Informationsmøder omkring de innovationsagentordningen mv. i Landboforeningen Gefions hus, Fulbyvej 15, 4180 Sorø d. 17. november 2010 kl. 14-16.30 (Download invitation med program hér.) eller på Grønt Center, Maribovej 9, 4960 Holeby d. 23. november 2010 kl. 14.00-16.30. Download invitation med program hér.

 

 


 

 

Delafrapportering IV til EBST
Afrapporteringen for perioden marts 2010 - august 2010 kan ses her.

 

 



Netværksmøde "Nytænkning og samarbejde"

Nytænkning og samarbejde skal føre til resultater. Den 11. oktober 2010 kl. 15.00-18.00 kan du få mere at vide på Sofiehøj. Læs invitationen her, programmet her og oplæggene her.

 



Erfadag om innovative teknologier

Den 21. juni 2010 afholdtes endnu en netværksdag på Grønt Center om innovative teknologier. Læs programmet her og oplæggene her.




Delafrapportering III til EBST
Afrapporteringen for perioden september 2009 - februar 2010 kan ses her.

 

 



Invitation til erfadag

Vil du være med til at dele viden om brugen af GPS-teknologi til bl.a. forsøgsarbejde? Den 4. marts 2010 kl. 09.00-15.30 kan du komme til netværks- og erfadagen på Grønt Center! Download annoncen her eller klik på linket "invitation" i venstre side af skærmen.




Invitation til netværksmøde

Er det i 2010 vi skal gøre samarbejdet i agrosektoren på Lolland-Falster endnu tættere? Den 28. januar 2010 kl. 15.00-18.00 kan du få mere at vide på Grønt Center. Download annoncen her eller klik på linket "invitation" i venstre side af skærmen.

 



Vikima Seed hædret for overskud og voksevilje

Agro Valley Denmarks styregruppemedlem Vikima Seed A/S - fik Nordeas Erhvervspris Lolland-Falster 2009

 
En af virksomhederne i Agro Valley Denmark-netværket - Havefrø-virksomheden Vikima Seed A/S - fik Nordeas Erhvervspris Lolland-Falster 2009. Virksomheden, som hører hjemme i Holeby på Lolland, forædler og markedsfører havefrø i hele verden. På et tidspunkt, hvor verdensøkonomien er i stor krise, er Vikima Seed en virksomhed i vækst, med datterselskaber i Frankrig og USA. I de seneste 5 år har de årlige overskud ligget fra 5,3 til 12.2 mio. kroner.

Ved prisoverrækkelsen fik Vikima Seed bl.a. disse ord med på vejen fra prisuddeleren: ”Vikima Seed er en meget positiv erhvervshistorie på Lolland-Falster. Den viser, at der også findes meget sunde og stærke vækstvirksomheder i vores område – virksomheder som klarer sig godt i den globale konkurrence”.

Vikima Seed er del af Agro Valley Denmarks styregruppe. Udover æren og et diplom fik virksomheden også et maleri af kunstneren Stig Weye og en check på 10.000,- kroner som virksomhedens medarbejdere vil bruge på velgørende formål. 


PBC 061009

 

 


 

 

Delafrapportering II til EBST
Afrapporteringen for perioden marts - august 2009 kan ses her.

 

 


 

 

Nyt fyrtårn i Agro Valley Denmark
Nordic Seed, Abed Fonden og Fondet for forsøg med Sukkerroedyrkning holdt fælles rejsegilde på nye og renoverede drifts- og kontorbygninger d. 26. juni.

 

 

Nordic Seed A/S flytter i 2009 en del af sine forædlingsaktiviteter til Sofiehøj Holeby hvor Nordic Beet Research og Fondet for forsøg med Sukkerroedyrkning også har hjemme. Nordic Seed forædler og markedsfører bl.a. sorter af byg og hvede. Bag virksomheden står Abed Fonden, Pajbjergfonden og en række DLA Agro selskaber.

Etableringen betyder både en styrkelse af områdets forsøgs- og forædlingsarbejde og af Nordic Seeds egne udviklingsaktiviteter og alle aktører i Agro Valley Denmark ser frem til at flytningen af hvedeforædlingen til Lolland kommer til at betyde at samarbejdet og aktiviteterne i Agro Valley Denmark udvides både i bredden og i dybden.

De fremtidige virksomheder på Sofiehøj glæder sig til at indtage de nye, udvidede rammer og udnytte de fælles muligheder og ser gerne at endnu flere samarbejdspartnere kommer til og vil være med til at styrke og udvikle Agro Valley Denmark – klyngen

PBC 030709

 


 

Agro Valley Denmark har nu egen hjemmeside og udgiver ny profilfolder

En række lokale virksomheder står bag et netværksinitiativ, der skal understøtte udviklingen på Lolland Falster.

Agro Valley Denmark er et udviklingsprojekt om erhvervsudviklingen inden for de planteavlsrelaterede og specialiserede erhverv på Lolland-Falster. Projektet sætter fokus på den store koncentration af planteavlsrelaterede virksomheder ikke mindst i frøbranchen, som findes på Lolland-Falster .

Agro Valley Denmark initiativet støttes økonomisk af EU Regionalfond Mål II, Region Sjælland samt Lolland og Guldborgsund kommuner.

Målgruppen for Agro Valley Denmark-samarbejdet er - udover klyngens kernevirksomheder - leverandører, viden- og serviceproducenter, forsknings- og udviklingsinstitutioner, finansielle virksomheder og offentlige aktører med relationer til klyngen.

Virksomhederne i Agro Valley Denmark netværket tilbyder sparring eller mentorfunktion til nye medlemmer. Vi tilbyder også at bistå med lokalkendskab for virksomheder, der ønsker at etablere sig på Lolland-Falster. Vi har prøvet det – og viser dig gerne vejen.

Grønt Center var en af initiativtagerne bag Agro Valley Denmark og direktør Birgit Hartvig Larsen siger om projektet at ”Agro Valley Denmark er et erhvervsudviklingsinitiativ som har alle muligheder for at komme godt fra start. Udgangssituationen er rigtig god fordi projektet bygger på en eksisterende international styrkeposition med et center på Lolland-Falster”

Der er nu udarbejdet en hjemmeside og profilfolder for Agro Valley Denmark. Hjemmesiden kan ses på adressen www.agrovalleydenmark.dk. Her kan læse mere om projektet og downloade en pdf-version af profilfolderen.

Yderligere information: Pia Bro Christensen, projektleder


 

 

Se folderen om Agro Valley Denmark her.

 

 


 

Delafrapportering I til EBST
Afrapporteringen for perioden august 2007 - februar 2009 kan ses her.